Kæmp med de energifyldte drenge


  • Forstå drengenes fascination af kamp – og kom dem i møde…
  • Anvend ritualer og intense kampe til at skabe ro, koncentration og trivsel
  • Redskaber til at ´gribe´ konflikten – og vende den til noget konstruktivt
  • Direkte overførbare idéer og metoder til at sikre etiske forsvarlige kampe

 

Formål

Formålet er at øge læreres/pædagogers kompetencer og viden om, hvordan man kan arbejde med en kampkunst-orienteret pædagogik blandt drenge med megen energi. Kompetencer og viden, der skal hjælper jer til at vende drenges uundgåelige kampe til noget konstruktivt og lærerigt, ved at skabe en kultur om kampen, hvor etik og sikkerhed er i højsæde.

 

INDHOLD

På dette kursus vil vi arbejde med at forstå drenges energi og fascination af kamp. Lære dem, at et “nederlag” ikke er afslutningen på alt, men en mulighed for at blive bedre. Give dem mental robusthed til at udsætte behov og håndtere modstand.

Det handler ikke om at indføre flere regler, men om at fremme dannelse, selvkontrol og fokus, så drengene selv tager de rigtige valg. Det handler om at skabe en kultur og en atmosfære, hvor drengene har mulighed for at vise empati på en legitim og maskulin måde. Det er veldokumenteret, at især drenges evne til at håndtere deres egen aggression og vrede i høj grad opbygges ved, at de afprøver sig selv i “kamp” mod andre.



”I forhold til drengekonflikter, så synes jeg dette kursus har været enormt spændende og udfordrende (...) redskaber jeg kan gå hjem og bruge med det samme.”